Firmaet blev grundlagt i 1970 af Poul Elmelund Sørensen, også kendt som Poul dozer.
Da motorvejsbyggeriet startede omkring Odense var han at finde her med en nyindkøbt traxcavator. Her arbejdede han som selvstændig på motorvejsbyggeriet i 3 år. Det meget arbejde på motorvejen gjorde, at Poul efter få år kunne købe en ny traxcavator og siden er det kun gået fremad.
Firmaets motto har altid været: Vi er ikke store til gloser, men kan det med dozer.
I sine 50 år som selvstændig nåede Poul at sætte sit præg på meget byggeri rundt om på Fyn.
Herunder storebæltsbyggeriet samt mange udbygninger af de fynske gartnerier. Intet arbejde har været for lille, selv en landmand der skulle have jævnet en lavning i marken har Poul været klar med dozeren.
I 2018 begyndte et glidende generationsskift mellem Poul Elmelund Sørensen og Ent. J. Rasmussen. Disse havde over en periode været gode samarbejdspartnere og derfor var dette en naturlig udvikling.
Selvom Poul i 2020 både kunne fejre sin 75 års fødselsdag og 50 års jubilæum var han stadig at finde i en af maskinerne hver dag. Hans pludselige død i slutningen af 2020 kom derfor som et stort chok for alle.
Idag drives virksomheden af Joachim Greve Rasmussen under navnet Poul Sørensens eftf.
Joachim har igennem mange år arbejdet med jord og entreprenørarbejde både som ansat og selvstændig.
Joachim overtog flere af maskinerne og virksomheden føres idag videre i Pouls ånd med fokus på kvalitetsarbejde til aftalt tid.
Her ses Poul Elmelund Sørensen i forgrunden, i baggrunden står ansatte Kurt Østerby på hans nye maskine.